Uddybet om angst

Angst
I min praksis som psykoterapeut møder jeg en del mennesker med sygelig angst. Flere har haft angsten i adskillige år, nogle kan fortælle om angst siden barndommen, de er blevet indskrænket i deres udfoldelsesmuligheder, eks.sygemelder de sig, dropper ud af deres arbejde, afslutter uddannnelsforløb, afslutter skolen,isolerer sig, tør ikke møde andre, tør ikke handle, tør ikke køre bil, de fleste bliver angste for angsten.
Nogle forsøger at dulme angsten med eks. alkohol, hash,benzodiazepiner (stesolid,apozepam, diazepam) og kan udvikle et misbrug som kan være svært at komme ud af igen, benzodiazepiner og alkohol er stoffer der i sig selv kan forstærke angsten, altså virke modsat.

De henvender sig til mig med ønske om hjælp, fordi angsten efterhånden fylder det meste af deres vågne liv, både fysisk og tankemæssigt,de føler sig fuldstændig styrede af angsten og er bange for at blive eller være sindssyge. Nogle er flove,og fortæller ikke andre om, hvordan de har det, de mener ikke at andre kan forstå dem, de synes, det er en falliterklæring, eller de har oplevet, at deres problem er blevet nedgjort, nogle fortæller, at de ikke ønsker at belaste andre med deres problemer,det bevirker at tankerne forstærkes.

De pårørende er også i en vanskelig situation, de ønsker at støtte og hjælpe, men ved ikke hvordan, og kommer måske indirekte af hjælpsomhed til at fastholde den angste i angstens onde cirkel. Mennesker med angst har brug for hurtig og effektiv hjælp for at forebygge isolation og skadelige følger. Kroppen og psyken belastes i høj grad.
Angst og depression optræder ofte samtidig, en hypotese (demoraliseringshypotesen) går ud på at lanvarig angst kan føre til modløshed og opgivelse der kan medføre depression, en anden hypotese er, at depression og angst er forbundet med fælles sårbarhedsfaktorer. En sårbarhedsfaktor kan være forskellige oplevelser og livsomstændigheder, der efterlader os sårbare eks. at miste en forældre som barn, at vokse op med misbrugende forældre, at opleve omsorgssvigt, det er dog ikke ensbetydende med, at man udvikler angst eller depression, men at det kan øge vores sårbarhed overfor disse sygdomme.

Angst kan defineres som en ubehagelig følelsestilstand der ledsages af psykiske og kropslige reaktioner.

Normal angst
Alle mennesker oplever normal angst i forskellige situationer. Angst er en naturlig reaktion, når der er fare på færde. Vi kan alle fortælle om episoder hvor vi pludselig og uventet er blevet meget bange, vi mærkede hjertet hamre, havde svært ved at trække vejret, hænderne rystede, sveden piblede frem, efter et stykke tid, da faren var overstået faldt kroppen til ro igen.

Angsten er en vigtig funktion i vores hverdag. Den er en alarmreaktion, vi kan enten flygte eller kæmpe imod faren. Angst har betydning for vores overlevelse.

Sygelig angst
Hver femte eller 22% af alle mennesker får på et tidspunkt sygelig angst. Nogle mennesker oplever kraftige angstreaktioner, uden at der er en reel fare. Angsten bliver overdreven og uhensigtsmæssig. Hvis angsten påvirker ens livskvalitet og evne til at fungere socialt, er der tale om en angstlidelse eller angsttilstand.Man er ikke i stand til at styre angsten, selvom at man med sin fornuft kan se, at reaktionen er overdreven, der er ingen fare.

Fakta om angst
Angst består af fire komponenter:
Selve angstfølelsen
Kropslige ledsagesymptomer
Tanker relateret til angsten
Undvigelsesadfærd
Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke.
Der er tale om en kombination af biologiske og psykosociale faktorer.

Behandling af angst
Det er vigtigt at få målrettet behandling, da de fleste angstformer ikke går over af sig selv. Der er i dag gode muligheder for at behandle angst ved psykoterapi. Min erfaring, med behandling af flere hundrede mennesker med angst, er at størstedelen forholdsvist hurtigt kommer ud af deres angst.
En vigtig psykoterapeutisk metode er kognitiv terapi. Der lægges vægt på at opspore og undersøge negative tanker omkring det man frygter, og finde andre fortolkningsmuligheder i forbindelse med det, der udløser angsten. Endvidere er det vigtigt at vide, hvad man konkret kan gøre for at stoppe et begyndende angstanfald. Hvis man har haft angst i længere tid kræver det stor tålmodighed og støtte at ændre sine vante tankemønstre.

De primære angstlidelser:
1. Fobierne (agorafobi,socialfobi og enkelfobi)
2. Panikangst
3. Generaliseret angst
4. Hypokondri/sygdomsangst

1. Fobier:
Fobi kommer af græsk og betyder frygt.

Enkelfobi:
Den almindligste form for angst er enkelfobi.
Ca. 10% af befolkningen udvikler enkelfobi.
Det betyder at man er bange for en eller flere helt bestemte ting f.eks. edderkopper, fugle, dyr eller angst for lukkede rum, højder, angst for at gå til tandlæge, for at flyve, at komme under vand.

Årsager:
• Kan ofte ikke forklares
• Nogle husker specifikke situationer f.eks. at de fik en edderkop i hovedet Enkelfobi opstår i barndommen oftest i forbindelse med en konkret episode

Symptomer:
• Hjertebanken
• Tørhed i munden
• Rysten på hænderne
• Sved
• Problemer med vejrtrækningen
• Trykken for brystet
• kvælningsfornemmelse
• Angst for at dø
• Angst for at miste kontrollen
Man behøver ikke at have alle symptomer.

Agorafobi:
Angst for at befinde sig på steder, hvor der er mange mennesker, f.eks supermarkeder, busser, tog eller når man er alene uden for sine vante omgivelser.
Ca. 5% af befolkningen udvikler agorafobi.
De fleste får sygdommen inden de fylder 18 år.
Agorafobi kan i værste fald føre til, at man ikke tør gå uden for sit hjem.

Årsager:
• kan være en medfødt sårbarhed overfor at blive angst
• at vokse op i rammer med utryghed, omsorgssvigt og angst

Symptomer:
• Hjertebanken
• Snurren i hænderne
• Kvalme, følelse af at skulle kaste op
• Svimmelhed
• Trykken for brystet
• Uro i maven
• Uvirkelighedsfølelse
• Angst for at miste selvkontrollen

Socialfobi:
Angst for at være sammen med andre mennesker, angst for hvad andre tænker.. Socialfobi er den skjulte og oversete angstlidelse.
Ca. 4,5% af befolkningen i den vestlige verden lider af socialfobi. Angsten starter tidligt i livet, derfor ved de fleste ikke at de har angst, men tror at de er forkerte, og at andre vil tage afstand fra dem, hvis de gør et fejltrin. Man er tilbøjelig til at trække sig fra socialt samvær, selvom man har stor lyst til at være sammen med andre. I værste fald kan angsten hæmme så meget, at man ikke er i stand til at gennemfør en uddannelse eller blive i sit job. Man tillærer sig strategier, der skal skjule angsten og uroen, opbygger en beskyttende facade. Facaden kan gøre, at andre opfatter en som arrogant og ligeglad med andre.
Socialfobi er ikke det samme som generthed.

Årsager:
• Sårbarheden overfor at blive angst er tildels medfødt.
• Opvækst i utryghed og angst.

Almindelige former for sikkerhedssøgende adfærd ved socialfobi:
• Tage beroligende medicin, alkohol, hash
• Undgå at se andre i øjnene
• Tale mindre
• Prøve at være ubemærket
• Skjule ansigtet med hænder eller langt hår
• Skjule rødme med svær makeup
• Prøve at undgå at besvare spørgsmål
• Forberede hvad man skal sige, mens den anden taler
• Undgå mennesker man synes der virker interessante

2. Panikangst
Panikangst er et sygeligt uventet angstanfald, der ofte kommer uden varsel.
Angstanfaldet er kortvarigt fra 5-30 minutter, men eftervirkningerne kan vare flere døgn. Når anfaldet opstår tror man at man skal dø, eller at man er blevet sindssyg. Ens sårbarhed for at udvikle panikangst er større når man er stresset. Får man et panikanfald f.eks. i et supermarked, vil man fremover prøve at undgå supermarkeder, da man har en forventning om at det kan ske igen. Panikangst opstår oftest i 20-30 års alderen. Diagnosen panikangst stilles hvis man har haft 4 panikanfald indenfor den seneste måned. Hvis man har mere end 16 panikanfald indenfor den seneste måned, lider man af svær panikangst.

Årsager:
Undersøgelser viser at mennesker, der får panikangst ofte har været mere ænsgstelige og sky, mens de var børn. De er ofte usikre på sig selv, konfliktsky og afhængige af andre mennesker.

Symtomer:
• Hjertebanken
• Sved
• Mundtørhed
• Vejrtrækningsbesvær
• Kvælningsfornemmelse
• Trykken for brystet
• Svimmelhed
• Angst for at dø
• Angst for at miste selvkontrollen
Alle symptomer behøver ikke at være tilstede.

3. Generaliseret angst.
Er en forholdsvis ny diagnose.
Angsten er ikke knyttet til særlige situationer eller omstændigheder. Personer med generaliseret angst har mere end 6 måneder med anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over for dagligdagsproblemer og begivenheder før diagnosen kan stilles. Gennemgående træk ved generaliseret angst er vedvarende ængstelse,der ofte er overdreven og ikke til at kontrollere. Personen føler at skulle være på vagt overfor mulige trusler, er konstant nervøs og anspændt, bekymret for om man selv er syg eller ens nærmeste. Bekymringer og spekulationer kan ødelægge nattesøvnen, og give træthed om dagen. Man får muskelspændinger, smerter i hovedet og andre steder i kroppen.

Årsager:
Det er ofte svært at finde en direkte årsag til angsten, arvelige faktorer, påvirkninger og erfaringer kan være en forklaring. Opvækst i rammer med utryghed og angst kan være medvirkende.

Symptomer:
• Hjertebanken
• Sveden
• Rysten
• Mundtørhed
• Følelse af åndenødhed
• Kvælningsfornemmelser
• Trykken elelr smerter i brystet
• Svimmelhed
• Frygt for at blive sindssyg
• Dødsangst
• Muskelspændinger
• Rastløshed
• Psykiske spændingsfornemmelse
• Koncentrationsbesvær
• Irritabilitet

4. Hypokondri/sygdomsangst.
Hvad er hypokondri:
Hypokondri er betegnelse for en angstlidelse, hvor personer tolker normale fornemmelser i kroppen som mulige tegn på en alvorlig sygdom. Angsten kaldes somatoform, hvilket betyder, at der er fysiske symptomer, uden at man kan påvise en sygdom i kroppen, da der ikke er noget fysisk i vejen, må forklaringen findes i psyken. Frygten opstår periodisk og medfører hyppige lægebesøg og undersøgelser. Lægen finder dog ingen forklaring på symptomerne. Personer med sygdomsangst føler sig beroliget, ofte kortvarigt, efter at de har været igennem en undersøgelse, det kan være kikkertundersøgelse for mavesår, undersøgelse af hjertet eller hjernen. Hypokondri har altid eksisteret bla. under navnet hysteri og melankoli. Der er i de senere år kommet mere fokus på denne lidelse, som er yderst belastende at leve med, og som medfører overbehandling med legemlige undersøgelser, der ikke hjælper på angstlidelsen.

Årsager:
Kan starte efter en krise.
Opvækst med bekymring og sygdomsangst, overbeskyttelse.

Symptomer:
Legemlige symptomer, et pludselig jag et sted i kroppen, en smerte, utilpashed, hovedpine. Ubehaget udløser katastrofetanker, ”har jeg kræft, er jeg ved at få en blodprop, har jeg en hjernetumor”.. Man kan også være angst for at ens nærmeste bliver syge og dør. Panikangst, der opleves som om at man er ved at få et hjertetilfælde kan også føre til hypokondri, hvilket 25% udvikler.

Ved stærk angst vil man kunne opleve symptomer som:
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Kvælningsfornemmelse
• Uro i maven
• Uvirkelighedsfølelse
• Prikken og stikken i arme og ben
• Angst for at blive sindssyg
• Angst for at miste kontrol

Hvem rammes:
Hypokondri kan starte efter en krise.
Man kan også have haft den siden barndommen/ungdommen. Man kan have haft overbeskyttende forældre, eller man har oplevet alvorlig sygdom, Som man ikke hart fået forklaring på. Manglende viden og samtale om sygdomme kan medføre, at børn får opfattelsen af, at svær sygdom rammer hvem som helst og når som helst Muligvis kan arv spille en rolle, da der i nogle familier findes en disposition for psykisk sårbarhed. Ca. 5% (200.000) af befolkningen lider af hypokondri.

Lene Gravengaard
Psykoterapeut.

Kilder: NetPsykiater
Angstforeningen
Psykiatrifonden