Lene Gravengaard, Psykoterapeut
Exam.System.Psykoterapeut
Grundudd. Sygeplejerske


Jeg har siden 1992 arbejdet som
psyko- og familieterapeut.

Jeg er medlem af STOK (foreningen for Systemiske Terapeuter Og Konsulenter)

www.danskstok.dk

Angst/fobi

På denne side kan du læse kort om forskellige typer for angst og fobier.

Vil du læse mere uddybende om forskellige typer af angst, og hvordan de behandles, klik her

Angst
De fleste mennesker er angste for et eller andet, uden at det opleves som et problem. Der er imidlertid forskellige former for angst, som kan være så begrænsende for ens livskvalitet, at terapi kan komme på tale.

Ved sygelig eller uforklarlig angst kan spørgsmålet, ”hvad er du bange for” ikke besvares!

Panikangst
Panikangst er tilbagevendende anfald af svær panisk angst.
Anfaldet optræder uventet og har symptomer som, hjertebanken, hyperventilation, svedtendens, dødsangst eller angst for at miste selvkontrollen.
Ofte vil personer med panikangst søge at undgå et nyt anfald, hvorfor man udvikler en slags – angst for angsten.

Panikangst kan helbredes med terapi!!

Fobi
Fobier er sygelig frygt eller afsky for noget.
F.eks. åbne pladser, edderkopper, snævre rum.
Behandlingen af fobien vil kræve en analyse af oprindelsen til frygten, således at personen frigøres fra sin følelsesbelastning.

Social fobi
Opleves af personen som meget belastende og kan blive invaliderende uden behandling.
Social fobi drejer sig om frygt for at handle uacceptabelt, at dumme sig eller at blive ydmyget i samspillet med andre mennesker. Kernen i social fobi er et udtalt ønske om at give et godt indtryk af sig selv overfor andre og en vedvarende usikkerhed om ens evne til at give et sådan indtryk.

Behandlingen af social fobi går i store træk ud på at bryde personens ”automatiske tankemønster”.