Familieterapi
at opfinde vejen sammen
Alle familier kan komme i kriser, hvilket er både sundt og udviklende. Problemerne opstår, når familien ”hænger fast” i krisen og ikke kan komme videre.
Her kan familieterapi være en hjælp til at give alle familiemedlemmer mulighed for at udtrykke deres meninger, ønsker og behov.
Familieterapi vil rette opmærksomheden på samspillet i familien og tydeliggøre hvordan familien er organiseret, hvordan den forholder sig til problemer og hvorledes medlemmernes trivsel kan genoprettes.
Terapien kan omfatte alle, som har del i problemerne – altså også bedsteforældre, onkler, tanter, papforældre, delebørn osv.
